Som en del af at arbejde med sårbare og udsatte borgere, befinder vi os ofte i dilemmaer og vanskelige situationer, som påvirker os både professionelt og personligt. I en presset hverdag er det derfor hensigtsmæssigt at sætte tid af til supervision, hvor der er mulighed for at sætte tempoet ned, og kigge på egen praksis og egne oplevelser og reaktioner.

Jeg tilbyder supervision, både individuelt og i grupper, af personale som arbejder med udsatte borgere, heriblandt flygtninge. Supervisionens fokus, hyppighed samt gruppens størrelse tilrettelægges individuelt for hver arbejdsplads, afhængig af de behov netop i har, og de problemstillinger i står med.

Jeg har bred erfaring i at supervisere plejeforældre, kommunale medarbejdere, psykologer og pædagogisk personale på institutioner, dag- og døgntilbud, personale på sprogskoler, modtagerklasser og lignende, samt frivillige organisationer.

Herudover holder jeg også oplæg omkring det at arbejde med udsatte borgere og familier, samt det at passe på sig selv i arbejdet. Der er også mulighed for særlige oplæg omkring arbejdet med flygtningefamilier og de opmærksomhedspunkter der særligt gør sig gældende i kontakten med forældre, børn og unge med en anden kulturforståelse og en anden baggrund.

 
 
 
CS1_8949.jpg